5 gode apps til dig, der kører på elcykel

24. januar 2021
Elcykel Cykler

Der findes et væld af apps til cyklister. Vi har fundet fem forskellige cykel-apps, som kan give dig endnu bedre cykeloplevelser på din Gazelle elcykel.

1. Naviki – den ideelle cykelmakker når du skal på opdagelse på din elcykel 

Naviki er en cykelnavigator med et væld af funktioner. Der findes en gratis grundversion, og så kan du tilkøbe de enkelte funktioner, som du har brug for. Med Naviki kan du planlægge din rute ved at indtaste dit udgangspunkt og din destination. Du kan vælge mellem forskellige typer af ruter. For eksempel daglige ruter, hvor appen vælger mindre veje, cykelstier, direkte ruter og let fremkommelige vejbelægninger, eller fritidsruter, hvor appen finder officielle cykelruter og naturomgivelser.

Du kan også vælge ruter for mountainbikes, racercykler og ikke mindst elcykler.

Gazelle
Gazelle

Og endelig kan du vælge rundture ved blot at indtaste udgangspunkt og forventet afstand – det er ideelt til cykelture i dit lokalområde, eller hvis du skal udforske nye steder på din Gazelle elcykel.  

Derudover viser applikationen altid hastigheden, gennemsnitsfarten, den cyklede afstand og afstanden til dit mål. Du kan også planlægge ruter på forhånd på nettet og overføre til applikationen eller gemme ruter, så du samler din helt personlige bank af cykelruter. Naviki fås til til Android, iOS og Windows Phone. Læs mere her.

2. Google Maps - den bedste kort-app til din smartphone

Google Maps bruger du måske allerede til at finde vej i bil, men Google Maps er utvivlsom også den bedste kort-app, når du cykler.

Den kan guide dig fra A til B via cykelstier og cykelvenlige ruter, ligesom du kan søge efter specifikke seværdigheder på ruten, cafeer eller meget andet. 

Gazelle
Gazelle

Det gode ved Google Maps er også, at du kan bruge den i hele Danmark og i udlandet, hvis du har taget din elcykel med på ferie.

Det eneste, du har brug for, er mobildækning og en opladet elcykel, så er du klar til at cykle derudaf.

Google Maps er gratis og fås til iOS og Android.  

Læs mere her

3. Cyclementer - få din smartphone forvandlet til en cykelcomputer 

Cyclemeter er en gratis app, som forvandler din smartphone til en cykelcomputer, så du nemt kan se både kort, hastighed, tid og distance, mens du cykler. Appen måler bl.a. kalorier og viser din hastighed på samme måde som et speedometer. Derudover har appen Google Maps integreret, som gør det muligt for dig at holde styr på, hvor du befinder dig. Og endelig bruger appen ikke meget plads på din smartphone, men kan faktisk gemme på flere års cykelture.

Læs mere her

Gazelle
Gazelle

4. Bike and Stay DK – din turistguide på cykelturen

Bike and Stay DK er en gratis app, der er udviklet af VisitDenmark og Everplaces. 

Med appen får du et overblik over de 26 danske Panorama-cykelruter. Ruterne er skræddersyet til kortere dagsture i skønne naturomgivelser. 

10 af ruterne ligger I Østdanmark, mens resten ligger langs den jyske vestkyst. For hver rute kan du downloade et kort, som du kan bruge offline.

Læs mere her

5. Strava - følg dine cykelture, skab kontakt til andre cyklister eller start en cykeludfordring!

Strava er en brugervenlig træningsapp udviklet af sportsfolk og er ideel dig, som cykler og ønsker at tracke dine cykelture for at opnå bedst mulige resultater. Med appen kan du nemt skabe kontakt til andre atleter og udvide dit netværk. Appen gør det desuden muligt at følge med i hinandens aktiviteter. På den måde kan du også udfordre dine venner med konkurrencer i appen, hvis du trænger til et ekstra skub i hverdagen. 

Gazelle
Gazelle

Du kan også sætte personlige rekorder og se, hvordan du klarer dig sammenlignet med dine venner. I appen kan du på din profil se nøgletal såsom distance, fart og kalorier, og mangler du inspiration, kan du nemt søge efter Strava-segmenter i dit lokalområde og opdage nye ruter.

Appen er gratis og kompatibel med iOS, Android og Google Play. Læs mere her

Relaterede blogs