5 gode cykelapps til dig, der kører på elcykel

Der findes et væld af apps til cyklister. Vi har fundet tre forskellige cykel-apps, som kan give dig endnu bedre cykeloplevelser på din Gazelle el-cykel.

Mand på elektrisk cykel | Gode ​​cykelapps

Cykelapp 1. Naviki – den ideelle cykelmakker når du skal på opdagelse på din elcykel

Naviki er en cykelnavigator med et væld af funktioner. Der findes en gratis grundversion, og så kan du tilkøbe de enkelte funktioner, som du har brug for.

Med Naviki kan du planlægge din rute ved at indtaste dit udgangspunkt og din destination. Appen viser vej med navigationspile, der dukker op på din elcykels display, så du kan beholde din telefon i lommen. Hvis du afviger fra ruten, beregner appen en ny rute.

Du kan vælge mellem forskellige typer af ruter. For eksempel daglige ruter, hvor appen vælger mindre veje, cykelstier, direkte ruter og let fremkommelige vejbelægninger, eller fritidsruter, hvor appen finder officielle cykelruter og naturomgivelser. Du kan også vælge ruter for mountainbikes, racercykel og ikke mindst elcykler.

Og endelig kan du vælge rundture ved blot at indtaste udgangspunkt og forventet afstand – det er ideelt til cykelture i dit lokalområde, eller hvis du skal udforske nye steder på din Gazelle elcykel.

Derudover viser applikationen altid hastigheden, gennemsnitsfarten, den cyklede afstand og afstanden til dit mål. Du kan også planlægge ruter på forhånd på nettet og overføre til applikationen eller gemme ruter, så du samler din helt personlige bank af cykelruter.

Naviki fås til til Android, iOS og Windows Phone.

Læs mere her.

To personer på cykler i klitterne med elcykel apps
T

Cykelapp 2. Endomondo – få motion på din el-cykel med denne personlige træner i lommen

Endomondo er en træningsapp til alle former for motion – herunder cykling.

Med Endomondo kan du gratis registrere dine cykelture og se tid, distance og forbrændte kalorier. Du kan også analysere din træning med en træningsdagbog og få et overblik over din træningsmængde dag for dag.

Alle dine data sendes til din personlige profilwww.endomondo.dk, hvor du kan se træningsstatistik, analysere dine præstationer og følge din fremgang.

Du skal bare starte appen, når du sætter dig i sadlen på din elscykel, så registrerer den automatisk din rute, din hastighed og dine forbrændte kalorier. Hvis du har et pulsbælte, kan du også koble det til appen.

Endomondo fås til Android, iOS og Windows Phone.

Læs mere her.

To personer på cykler i klitterne | Cykelapp

Cykelapp 3. Bike and Stay DK – din turistguide på cykelturen

Bike and Stay DK er en gratis app, der er udviklet af VisitDenmark og Everplaces.

Med appen får du et overblik over de 26 danske Panorama-cykelruter. Ruterne er skræddersyet til kortere dagsture i skønne naturomgivelser.

10 af ruterne ligger I Østdanmark, mens resten ligger langs den jyske vestkyst. For hver rute kan du downloade et kort, som du kan bruge offline. Derudover kan du få oplysninger om oplevelsesmuligheder og campingpladser langs og nær ruten.

Læs mere her.

Close-up elcykel | Gazelle CityGo

Cykelapp 4. Cyclementer – få din smartphone forvandlet til en cykelcomputer

Cyclemeter er en gratis app, som forvandler din smartphone til en cykelcomputer, så du nemt kan se både kort, hastighed, tid og distance, mens du cykler. Appen måler bl.a. kalorier og viser din hastighed på samme måde som et speedometer. Derudover har appen Google Maps integreret, som gør det muligt for dig at holde styr på, hvor du befinder dig. Og endelig bruger appen ikke meget plads på din smartphone, men kan faktisk gemme på flere års cykelture.

Læs mere her.

Cykelapp 5. Strava – følg dine cykelture, skab kontakt til andre cyklister eller start en cykeludfordring!

Strava er en brugervenlig træningsapp udviklet af sportsfolk og er ideel dig, som cykler og ønsker at tracke dine cykelture for at opnå bedst mulige resultater. Med appen kan du nemt skabe kontakt til andre atleter og udvide dit netværk. Appen gør det desuden muligt at følge med i hinandens aktiviteter. På den måde kan du også udfordre dine venner med konkurrencer i appen, hvis du trænger til et ekstra skub i hverdagen. 

Du kan også sætte personlige rekorder og se, hvordan du klarer dig sammenlignet med dine venner. I appen kan du på din profil se nøgletal såsom distance, fart og kalorier, og mangler du inspiration, kan du nemt søge efter Strava-segmenter i dit lokalområde og opdage nye ruter.

Appen er gratis og kompatibel med iOS, Android og Google Play. Læs mere her

Kategori:
Copyright © 2024 Koninklijke Gazelle

Denne webside bruger cookies til at forbedre og analysere webside og til at vise dig relevante annoncer. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies fra vores webside.

  • Funktionelle Cookies
  • Analytiske Cookies
  • Social Media Cookies
  • Reklamecookies