Cyklisme lever op til verdensmål

I september 2015 vedtog FN nye verdensmål for bæredygtig udvikling. Formålet med disse mål er at afskaffe fattigdom, beskytte planeten og skabe velstand for alle. Som en bæredygtig transportform og sund aktivitet i hverdagen kan cyklisme spille en vigtig rolle for at nå disse mål. I dag er der omkring 2 mia. cykler på verdensplan; et tal, der forventes at stige til 5 mia. i 2050. Derfor vil investeringer i bedre forhold for cyklisme som transportform umiddelbart være en kritisk nødvendighed. Vigtigheden heraf understreges ved, at cykling, ifølge det internationale forum for cykelpolitisk arbejde World Cyclists Alliance, er koblet direkte sammen med bestræbelserne på at nå 11 af FN's 17 verdensmål. Det skyldes, at cyklisme er en enkel, bæredygtig og billig transportform, som giver mange forskellige muligheder og adgang. Nedenfor er der et overblik over de 11 verdensmål, som cyklisme kan medvirke til at nå:

Mand på cykel

Mål nr. 1: Afskaffe fattigdom

Cyklisme er en billig og enkel form for transport til skole/undervisning, arbejde, lokalmarkeder og -aktiviteter både i by og på land.

Mål nr. 2: Stoppe sult

Cyklisme kan give bedre, sikrere og lige adgang til lokalmarkeder og -samfund, give flere ernæringsmuligheder og sikre bæredygtig transport af fødevarer.

Mål nr. 3: Sundhed og trivsel

Cyklisme skaber sund og luftforureningsfri livsstil. Luftkvalitet og trafiksikkerheden forbedres, når motortransport erstattes af cykling. Den fysiske aktivitet ved cykling giver færre hjertesygdomme og andre negative konsekvenser ved en stillesiddende livsstil.

En kvinde med cykel | Vento C7

Mål nr. 4: Ligestilling mellem kønnene

Cyklisme giver kvinder og piger adgang til vand, skole, lokale markeder og arbejde, som ellers ikke vil være muligt med tilgængelige transportmidler eller til fods.

Mål nr. 5: Bæredygtig energi

Cyklisme gør transport mere energieffektiv, fordi cykling anvender fornyelig menneskeenergi til den mest effektive måde at transportere personer og gods på. Gode forhold for cyklisme giver det enkelte menneske adgang til en energieffektiv og billig transportform.

Mål nr. 6: Anstændige job og økonomisk vækst

Cykelsektoren skaber flere job målt på det samme omsætningsniveau end nogen anden transportsektor.

Mål nr. 7: Industri, innovation og infrastruktur

Cyklisme gør det muligt for mennesker at skifte fra at bruge (individuel) motortransport til en kombination af aktiv mobilitet og offentlig transport. Det gør det nemmere for det offentlige at etablere infrastrukturer og transportsystemer, som er robuste og bæredygtige.

Mål nr. 8: Bæredygtige byer og lokalsamfund

Mere cyklisme gør byer og boligområder mere inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige, fordi det er billigt, sikkert, forureningsfrit og sundt og fremmer en bæredygtig økonomi.

En mand med cykel | CityZen T10

Mål nr. 9: Ansvarligt forbrug og produktion

Transport af personer og varer på cykel giver mulighed for at færdes på en bæredygtig måde. I mange byområder kan 50% af al varelevering foretages på cykel.

Mål nr. 10: Klimaindsats

Cyklen er et symbol på CO2-neutral transport og CO2-neutrale samfund. Offentligt styre på alle niveauer kan tage initiativ ved at integrere cyklisme i politikker, strategier, uddannelse og oplysningskampagner for deres klimaindsats.

Mål nr. 11: Partnerskaber for handling

Cykelbevægelsen, civilsamfundsorganisationer og eksperter, som arbejder på at fremme cyklisme på verdensplan, støtter det globale samarbejde for en bæredygtig udvikling.

Kategori:
Copyright © 2021 Koninklijke Gazelle

Dette Royal Dutch Gazelle websted anvender cookies til for eksempel at forbedre og analysere webstedet, til sociale medier og til at sikre, at du ser relevante reklamer. Når du klikker på ‘Acceptere’ giver du Royal Dutch Gazelle tilladelse til at anvende de cookies, der er indstillet, til vores websted.