En Gazelle i snevejr - 7 gode råd

8. jan. 2019
Bikes

Vintermånederne over os, og snevejret ser ikke ud til at være langt væk. Men du behøver ikke at lade sneen stoppe dig fra at bruge din elcykel. Hvis du blot tager et par forholdsregler, kan du snildt tage en cykeltur, selvom sneen daler fra himlen. Vi giver dig her syv gode råd til at færdes på din Gazelle elcykel i snevejr.

1. Tag afsted i god tid.

Når sneen ligger tungt, eller når vejene er spejlblanke, så gør dig selv den tjeneste at hoppe på din elcykel 10 minutter, før du plejer. Når du kommer afsted lidt før, kan du give dig selv bedre tid til at køre efter forholdene.

2. Pak let.

Når du læsser din cykelkurv med tunge tasker, bliver elcyklen svær at styre, når vejene er glatte. Derfor bør du pakke let eller pakke dine ting i en cykeltaske bagpå, når det er frostvejr. Det giver en bedre balance.

3. Hav bløde dæk.

Dine dæk bør ikke være for hårdt pumpede, når der ligger sne og sjap, da det giver et dårligt greb på vejen. Derfor kan det være nødvendigt at lukke en smule luft ud af dine dæk her til vinter.

4. Brug bagbremsen.

Når vejen er glat, så brems altid i god tid og brems forsigtigt. Hvis du bruger bagbremsen, så bremser du bedst. Husk at slippe den igen, hvis hjulene begynder at skride og miste vejgreb.

5. Sving altid i en bue.

Når cykelstien er glat eller våd, så bør du undgå skarpe og pludselige sving, som kan få din elcykel til at skride og miste vejgreb. Husk også at slippe bremsen, inden du drejer, og vær altid opmærksom på den øvrige trafik.

6. Hold afstand.

I forlængelse af råd nr. 5, så skal du sørge for at holde god afstand til øvrige trafikanter og bremse i god tid. Bremselængden øges, når det er glat, så giv derfor er det vigtigt at give lidt mere plads i trafikken.

7. Smør din elcykel.

De fleste har prøvet at komme ud til en stivfrossen cykel om morgenen og ende med at komme for sent afsted på arbejde eller til undervisning. Den situation kan du undgå ved at smøre din kæde, din lås og dine kabler en gang i mellem. Så er du sikker på, at din elcykel er klar til en køretur hver morgen.

Relaterede blogs

Sammenlign cykler