“Jeg er blevet helt bidt af at cykle”

25. jul. 2018
Bikes

Det var kærlighed ved første testkørsel for 72-årige Laila, da hun satte sig op på en Gazelle elcykel for første gang hos den lokale cykelhandler sidste år. Efter prøveturen var hun helt solgt – og det er hun stadig.

”Jeg forelskede mig i Gazelle elcyklen med det samme. Jeg måtte have den, så jeg købte den på stedet. Det har jeg ikke fortrudt, for hold da op, hvor er jeg glad for den. Det er springeren over dem alle. Der er intet at komme efter. Den er suveræn hele vejen igennem, og jeg cykler så meget på den”, fortæller Laila.

Som ung cyklede Laila snildt 30 km på arbejde hver dag, men da hun blev lidt ældre og fik mand og børn, gad hun ikke cykle mere. Så hun havde ikke cyklet i mange år, inden hun fik hendes Gazelle elcykel. Men det er hun kommet godt efter.

”Jeg er blevet bidt af at cykle igen. Jeg cykler næsten hver dag. Om vinteren cykler jeg gerne en lille tur på 20-25 km og om sommeren en lang tur på 30-40 km. Så jeg får rørt mig, kommer ud og får set noget, og indimellem kører jeg om kap med andre cyklister for sjov. Det er kun muligt takket været min Gazelle”, siger Laila.

Laila havde prøvet mange andre elcykler, men det blev en Gazelle elcykel, der vandt hendes hjerte – og det skyldes især den høje kvalitet og komfort.

”Et af de store plusser ved Gazelle elcykler er, at de er født med lys, lås, tilbehør osv. Det hele er med, så det er bare at hoppe op og køre af sted. Det er lykken. Desuden er Gazelle elcykler af virkelig god kvalitet. Der er mere motor og kraft bag, og de er mere behagelige end andre. Ingen kan måle sig med dem”, vurderer Laila, der afslører, at hun ofte praler af sin Gazelle over for familie, venner og bekendte.

Laila, 72 år, pensionist og fra Stenderup-Krogager

Relaterede blogs

Sammenlign cykler