Boost din energi om vinteren på din Gazelle elcykel

9. januar 2020

Det grå og mørke vintervejr kan tage pusten og energien fra de fleste af os. Hvis du som mange andre danskere længes efter lysere dage og varmere temperaturer, så får du her tre cykeltips, der kan booste dit energiniveau – din Gazelle elcykel kan nemlig blive en sjov og opmuntrende vej ud af vintermørket.

1. Dyrk motion

Du har sikkert hørt rådet før, men det er ikke til at komme uden om her i vinterhalvåret. Når du bevæger din krop, øger du niveauet af de hormoner, der får os til at føle tilfredse og lykkelige.

Derfor kan cykelture i regn, blæst, slud og sne få dig igennem vinteren med mere energi og overskud. Så klæd dig godt på og lad cykelglæden på din Gazelle smitte af på dit humør.

2. Udnyt lyset

På de grå og korte vinterdage får vi ikke meget lys, specielt ikke, hvis man opholder sig meget indendørs. Undersøgelser har vist, at når vi ikke får tilstrækkeligt med lys, påvirkes vores døgnrytme og humør negativt, så vi føler os mere trætte og uoplagte. Så udnyt det lys, der trods alt er, og kom uden for – hver dag. Og når du nu skal ud og suge lyset til dig, kan du samtidig gøre turen komfortabel ved at tage din Gazelle elcykel.

3. Spred god cykelkarma

Skru op for det gode humør på din vej fra A til B. Smil til dem, du møder på din vej – for det smitter ofte. Og hvem bliver ikke gladere af et smil? Husk færdselsregler og cykelhjelm og vær høflig og hav respekt for dine medtrafikanter – så bliver turen i trafikken langt sjovere og du kommer gladere frem.

Relaterede blogs