Motor til elcykel

Leder du efter den helt rigtige elcykel motor?

Vil du cykle op ad bakke med lethed, ankomme afslappet til arbejdet eller cykle lange ture? Ingen udfordring er for stor til en Gazelle elcykel, som har den bedste elcykel motor. 

Motorens lave placering midt på elcyklen gør Gazelle nem at cykle på, samtidig med at vejgrebet er optimalt og styringen er direkte og præcis. På Gazelles elcykler er der kun de bedste motorer fra blandt andet Bosch, Shimano Steps, Impulse og Panasonic. 

Herunder kan du finde en lille guide til, hvilken motor, du skal vælge, når du kigger efter en ny elcykel


Bosch centermotor

Ubesværet cykling

Den robuste Bosch centermotor er både ideel til cykling i hverdagen og til lange ture. Med et moment fra 48 Nm og op til 60 Nm yder den stærk trædeassistance ikke bare på flad vej, men også på bakkede veje. Bosch er kendt og elsket for deres fremragende elcykel motorer, så her går du ikke galt i byen.

Den robuste Bosch centermotor er både ideel til cykling i hverdagen og til lange ture.
Denne lette og stærke Steps centermotor er både ideel til cykling i hverdagen og til lange ture.

Shimano Steps centermotor

Let og stærk

Den lette og stærke Shimano Steps centermotor er både ideel til cykling i hverdagen og til lange ture. Den har et maksimummoment på 50 Nm med stærk trædeassistance ikke bare på flad vej, men også på bakkede veje.

Panasonic motor i forhjulet

Velkendt kvalitet

Har du brug for trædeassistance, uden du rigtig kan mærke det? På grund af det smarte design ser Gazelles elcykler med motorer i forhjulet ud som en helt almindelig cykel. En Panasonic motor i forhjulet er bemærkelsesværdigt lydsvag, og cykeloplevelsen er ligeså naturlig som på en almindelig cykel.

Hvis du vil se hele vores udvalg af elcykler med forhjulsmotorer, kan du gøre det her. Vores elcykler med centermotor har vi samlet her.

Når du har taget stilling til, hvilken elcykel motor der passer bedst til dit behov, kan du begynde at gøre dig tanker om det rette batteri.


Kombinationen af en Gazelle cykel med en Panasonic motor i forhjulet er garantien for robust kvalitet og et væld af funktionsindstillinger

Motor i forhjulet

Hvis elcyklens motor er i forhjulet, føles det, som om cyklen bliver trukket. På grund af forhjulets større vægt er cyklen tungere at styre end elcykler med motoren placeret andre steder. En elcykel med motor i forhjulet har en rotationssensor. Nogle modeller har både en rotationssensor og en pedalkraftsensor. Hvis du vælger en cykel med batteri placeret under bagagebæreren og motor i forhjulet, fungerer det som modvægt til det tungere forhjul. Cyklen er bedre afbalanceret på grund af vægtfordelingen.

Fordelene

  • En elcykel med motor i forhjulet koster mindre end en cykel med motor i baghjulet eller centermotor 
  • Du kan mærke trædeassistancen, som om du bliver trukket af sted 
  • En motor i forhjulet kan kombineres med enten navgear eller udvendigt gear og alle typer af kædekasser

Ulemperne

  • Cyklen er tungere at styre på grund af forhjulets højere vægt 
  • Det er ikke nemt at skifte forhjulet på cyklen eller at lappe det, hvis det er punkteret 
  • Cyklens vægt er primært på forhjulet, hvilket øger risikoen for, at hjulet glider og cyklen skrider ud

Kan kombineres med

  • Gear: Navgear eller udvendigt 
  • Kædekasse: Lukket (navgear), åben og delvist åben (udvendigt gear)

Motor i krankboksen (centermotor)

Hvis elcyklens motor er i krankboksen, er drivkraften på pedalerne. Det er en stor forskel i forhold til, at drivkraften kommer fra forhjulet (motor i forhjulet) eller i baghjulet (motor i baghjulet). Trædeassistancen fra motoren føles helt naturlig og behagelig, men denne fordel skal ses i forhold til, at cykler med centermotor er dyrere. Centermotoren er kombineret med en rotationssensor og en pedalkraftsensor. Disse sensorer gør, at du får den optimale trædeassistance, mens du cykler, baseret både på din hastighed og pedalkraft. Tyngdepunktet er midt på cyklen, fordi motoren er placeret lavt og centralt på den. Det giver en stabil fornemmelse, når du cykler. At cykle med en centermotor er som at cykle på en almindelig cykel.

Fordelene

  • Centermotorer er typisk stærke og yder kraftig trædeassistance 
  • Det er som at cykle på en almindelig cykel 
  • Motorens placering påvirker ikke afmontering og udskiftning af hjulet 
  • Trædeassistancen føles helt naturlig, fordi drivkraften er på pedalerne 
  • Motoren har en rotationssensor og en pedalkraftsensor

Ulemperne

  • En cykel med centermotor er dyrere end en elcykel med motor i for- og baghjulet 
  • Trædekraften på kæden gør gearsystemet mere udsat for funktionsfejl 
  • Motoren har tandhjul og er ikke lydløs

Kan kombineres med

  • Gear: Navgear eller udvendigt 
  • Kædekasse: Lukket (navgear), åben og delvist åben (udvendigt gear)

Motor i baghjulet

Hvis elcyklens motor er placeret i baghjulet, kan du mærke trædeassistancen som et konstant skub på cyklen. Det føles helt naturligt, fordi drivkraften fra baghjulet er ligesom på en almindelig cykel. En motor i baghjulet har normalt ikke så lang cykelrækkevidde på en batteriopladning som en motor i forhjulet eller en centermotor. Tyngdepunktet er på baghjulet, og cyklen får en mere naturlig balance ved at vælge en model med batteri i stellet.

Fordelene

  • Trædeassistancen føles som at få et skub på cyklen 
  • Motoren er lydløs

Ulemperne

  • Det er ikke nemt at udskifte baghjulet på cyklen eller at lappe det, hvis det er punkteret 
  • Et baghjul kan kun kombineres med udvendigt gear og en (delvist) åben kædekasse 
  • Motoren er mindre effektiv

Kan kombineres med

  • Geartype: Udvendigt 
  • Kædekasse: Åben og delvist åben

Kendetegnende for motorplaceringer

Vil du vide, hvilken motorplacering der passer bedst til dig? Det afhænger bl.a. af, hvad du vil bruge elcyklen til. Se hvordan i en video.