Sådan kommer du i gang med at cykle til arbejde

19. mar. 2019
Elcykel Cykler

Selvom vinteren hverken har været hård eller lang, kan det godt være svært at få taget sig sammen til at droppe bilen og hoppe op på cyklen efter flere måneders koldt og mørkt vintervejr. Ikke desto mindre siger kalenderen forår, og det betyder, at det er nu, du skal begynde at tage cyklen på arbejde og få skabt en god rutine frem mod sommer. Her får du 5 gode tips, som gør det lettere og meget sjovere at cykle til arbejde igen efter en vinter med (lidt) for meget bil- og buskørsel.

1. Få et servicetjek på din cykel

En smurt cykel er en god cykel. Og det hjælper selvfølgelig også på cykelhumøret, hvis dækkene er
godt pumpede, hvis alle gear virker, og hvis forbremsen ikke hviner af anstrengelse, hver gang du
nærmer dig den.
Så giv dig selv den gave at sende din cykel en tur forbi din lokale Gazelle-forhandler og lad ham
tage sig kærligt af den. Du kan finde din nærmeste forhandler her.

Grenoble
Chamonix Gazelle

2. Tjek vejrudsigten

Vi har alle sammen prøvet det… At cykle på arbejde i fint vejr om morgenen og så møde en mur af
regn på hjemturen og være nødsaget til at cykle hjem i sandaler og en ikke ret praktisk trenchcoat,
fordi man ikke lige fik taget regntøjet med.
Så tjek lige vejrudsigten, inden du cykler afsted på arbejde, så du har muligheden for at tage en
regnjakke eller et par gummistøvler med. På den måde undgår du at komme til at ligne og føle dig
som en druknet mus på turen hjem.

3. Sig det højt

Der er ikke noget, der forpligter, som at fortælle sine venner, familie og kollegaer om ens mål. Hvis
du siger det højt, at du gerne vil begynde at cykle til og fra arbejde, er der måske endda nogle, der
bliver inspireret og hopper med på idéen.
Så gør dig selv den tjeneste at fortælle din omgangskreds om dit nye mål – du har intet at tabe.

CityZen Speed Gazelle
Danish Gazelle Orange

4. Tag en omvej

Dine cykelture behøver ikke udelukkende at handle om at komme fra A til B. Når du cykler, har du
en unik mulighed for at opleve både natur, by og villaveje på en anden måde, end når du sidder i
bilen.
Så tag en omvej, når nu du alligevel sidder på cyklen, og cykl igennem den flotte park, langs den
hyggelige sti eller forbi det store byggeri i byen. På den måde laver du transporttid om til
oplevelsestid.

5. Giv dig selv en belønning

Vi kan lige så godt være ærlige: Det er ikke altid fedt at cykle på arbejde. Nogle gange regner det,
nogle gange blæser det, og nogle gange er man bare træt og vil helst sidde i en varm bil i stedet
for på sin tohjulede ven.
Så giv dig selv en belønning for at tage cyklen på de hårde dage. Det kan både være en god kop
kaffe, et lille stykke kage eller et varmt bad, når du kommer hjem. Det vigtigste er bare, at du føler
dig forkælet.

Gazelle Miss Grace

Relaterede blogs