220925_GAZELLE_EASY FLOW 1_1702

De bedste cykelruter til din sommer

Sarah
SarahContent Marketer
1. juli 20263 min. læsetid

Sommerferien er lige om hjørnet, og hvad er mere oplagt end at nyde den danske sommer på din elcykel? Her er der garanti for masser af frisk luft og naturskønne omgivelser. Fordelen ved at cykle rundt gennem by og landskab er, at du har udsigt til langt mere, end et bilvindue tillader. Og når du cykler på en Gazelle elcykel kan du nå vidt omkring på blot en enkelt dag. Her er fem bud på smukke tohjulede endagsture i selskab med dig selv, dine venner, din kæreste eller familie.

Havluft-ruten, 27 km.

Blokhus, Saltum, Hune. Ruten findes her.

Idyl og vilde bølger er nøgleordene for denne smukke cykelrute langs havet og videre ind i landet. Du cykler i den friske havluft på de brede sandstrande nær Blokhus flankeret af majestætiske klitter. Under sandet og havoverfladen ligger gamle skibsvrag gemt, og er du heldig, kan du måske spotte toppen af et skibsvrag et sted ude i bølgerne.

Efter du er blevet blæst godt igennem ved havet, cykler du længere ind i landet forbi en masse smukke marker. Her når du ind til landsbyen Saltum, hvor du med sikkerhed vil støde på et får eller tyve, der græsser på markerne omkring landsbyen. De mange får er skyld i, at landsbyen i mange år har været kendt under navnet ’uldens by’. Ruten er for dig, der gerne vil opleve vilde bølger og rolig landsbyidyl i én tur.

Familiehygge-ruten, 32 km

Bogense – Odense. Rute findes her.

Som Danmarks smørhul viser Fyn sig fra sin smukkeste side, når du oplever den smukke ø på din elcykel.

Ruten fra Bogense til Odense er 32 kilometer og starter ved vandet i Bogense. I den gamle købstad findes ægte fynsk hygge og sommerferieoplevelser for både børn og voksne. På den charmerende gamle havn, der har plads til hele 700 vandfartøjer, er du garanteret at se et par imponerende skibe på.

Cykelruten strækker sig tværs over Fyn forbi marker og smuk natur, indtil du rammer Odense, der som H. C. Andersens fødeby byder på en lang række kulturelle oplevelser for enhver smag. Cykelruten fra Bogense til Odense er perfekt til en endagsudflugt for hele familien.

Naturelsker-ruten, 20 km

Digter-ruten, 26 km

Er du interesseret i litteratur og lyrik, er en cykelrute i Sorø og omegn sikkert noget for dig! ”I østen stiger solen op” og ”Dejlig er jorden” er salmer af B. S. Ingemann, vi alle kender, men mange kender ikke andet til den gamle digter.

Ingemann levede en stor del af sit liv i Sorø, og på denne cykelrute kommer du forbi nogle af de steder, Ingemann elskede at tilbringe tid.

Ruten byder på smuk natur gennem det sjællandske landskab med udsigt til store søer, skov og eng. Som et ekstra krydderi til cykelturen, kan du lytte til en podcast, der med informationer og fortællinger er skræddersyet til ruten. Du kan enten høre den, mens du cykler, eller inden du starter cykelturen i digterens tegn. Podcasten kan downloades her.

Dyreelsker-ruten, 44 km

Er du dyreelsker, vil du helt sikkert få dig én på opleveren med ruten fra Nørre Vorupør til Hundborg, der tager dig gennem den sydlige del af Nationalpark Thy.

Ruten byder både på vild natur og vilde dyr. Er du heldig, kan du måske få øje på en odder i vandkanten eller en kronhjort mellem skovens træer. Står du af cyklen og udforsker den uberørte natur, er der garanti for, at du kan finde sjældne planter og spor fra forskellige dyr.

Pak eventuelt en picnickurv og nyd en frokost i den vilde natur. Du kan ubesværet have ekstra oppakning med på turen, for på en elcykel mærker du slet ikke de ekstra kilo.

Andre læser også