Bliv fuld af energi med en Gazelle

17th April 2018
Bikes Cykler Orange Arroyo

Få vind i håret, mærk den friske luft i kinderne, hold kroppen i gang og tøm tankerne. Hvilken anden transportform gør dig fuld af energi som en Gazelle el-cykel?

Motion giver dig mere energi

Med hjælp i pedalerne gør din Gazelle elcykel det hårde rugbrødsarbejde for dig, så du ikke ankommer træt og forpustet, men i stedet frisk og veloplagt efter en behagelig cykeltur.

Men assistancen fra motoren betyder ikke, at du ikke får noget motion under cykelturen. Du er stadig nødt til at være aktiv og træde i pedalerne, og du bestemmer selv, hvor meget hjælp, du har brug for.

Da el-cyklen især er oplagt til længere afstande, hvor du normalt ville tage bilen, får du altså meget mere motion og bevægelse ved at tage elcyklen – også selvom du får lidt hjælp undervejs.

Øg dit energiniveau i naturen

Ved at tage elcyklen fremfor bilen får du ikke kun motion, men også masser af frisk luft – og det giver også et mærkbart boost til dit energiniveau.

Når du oplever skøn natur, hører fuglene kvidre og mærker solens varme stråler eller vindens friske tag, påvirker det også dit energiniveau positivt. Vi har tidligere skrevet om en undersøgelse, der viser, at cykelture i naturen øger din livskvalitet 

Den lette og komfortable cykeltur giver dig mulighed for at samle tankerne eller give helt slip. På en Gazelle el-cykel er du helt fri, og du bestemmer selv, hvor din Gazelle skal føre dig hen.

Er du på udkig efter en ny elcykel?

Så vil vi pege på modellen Orange C330 HMS, der holder dit energiniveau højt under hele cykelturen takket være den kraftfulde og robuste Shimano Steps centermotor, der giver den perfekte trædeassistance.

Det innovative remtræk giver dig en meget støjsvag elcykeltur - og så kræver det ovenikøbet kun minimal vedligeholdelse.

Og du cykler altid i det rigtige gear, da elcyklen er udstyret med trinløst gearsystem. 
På Orange C330 HMS bliver cykelturen let som en leg!

Related stories