Succesfuldt vaneskift: Tag elcyklen fremfor bilen

Vi har lige rundet et årsskifte, og mange har derfor indgået nytårsforsæt med et ønske om at få nye og sundere vaner ind i hverdagen. En sundere vane kunne f.eks. være at udskifte bilen med din elcykel, eller blot hoppe på elcyklen fremfor at tage bilen på arbejde om morgenen.

Beløn din hjerne og få succes med nye vaner

Du kan snyde din egen hjerne, så du nemmere kan komme godt i mål med nye vaner. Det kræver lidt forberedelse, og i starten forestiller vi os, at det kan føles lidt unaturligt. Du skal nemlig bevidst selv belønne dine gode handlinger. Og hvordan gør du så det?

Du skal belønne din hjerne for at udføre en ny vane. Så start med at spørge dig selv, hvad din belønning skal være. Det kunne f.eks. være at trykke play på favorit-playlisten eller det nyeste afsnit af yndlingspodcasten, når du suser afsted på elcyklen. Har du brug for inspiration til at finde din kommende elcykel, så kan du finde alle elcykler fra Gazelle her.

Hvordan gør du det til en vedvarende vane?

Når du har fundet ud af, hvad din belønning skal være, er du allerede kommet et langt stykke. Nu handler det om timing. Du skal nemlig først give dig selv belønningen – f.eks. trykke play på det nye afsnit podcast – når du sidder på elcyklen, eller kort tid efter du er færdig med din cykeltur. På den måde bliver du belønnet enten under turen, eller når du er færdig med cykelturen – og altså ikke inden din nye vane er påbegyndt. Med tiden vil selve cykelturen i sig selv blive din belønning, hvilket er målet med dit vaneskift.

Viljestyrke er ikke altafgørende

”Jeg har en rygrad som en regnorm” – er en sætning, der bliver brugt, når vores viljestyrke fejler, og vi ikke kommer i mål med f.eks. at ændre en vane. Men faktisk er viljestyrken ikke altafgørende, det er den mængde energi din hjerne skal bruge, der spiller en væsentlig rolle. Det er nemlig mere energikrævende for din hjerne at skulle udføre en ny handling fremfor at skulle udføre en rutinebaseret handling, som du nærmest kan gøre i søvne, som f.eks. at sætte kaffe over. Det er også derfor et vaneskift kan føles hårde.

Derfor er det også vigtigt, at du har den helt rigtige elcykel til dine behov, når du skal gennemføre et vaneskift. Er du i tvivl om, hvad der passer til dig, så kan du altid besøge en af vores mange Gazelle-forhandlere eller lægge vejen forbi Gazelle E-bike Testcenter, hvor du kan få gratis rådgiving og prøvekøre vores mange forskellige elcykler.

Find en makker

Udover en belønning kan det også være en god idé at støtte op om hinandens nye vaner og måske endda bidrage til den gode vane. Så har du en kollega, som også gerne vil cykle på arbejde, så se om I ikke følges ad, eller planlæg en hyggelig cykeltur i weekenderne i stedet for at sidde på café. Det kan i sig selv også være en belønning – at få en hyggelig stund med en god ven eller kollega.

Kategori:
Copyright © 2024 Koninklijke Gazelle

Denne webside bruger cookies til at forbedre og analysere webside og til at vise dig relevante annoncer. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies fra vores webside.

  • Funktionelle Cookies
  • Analytiske Cookies
  • Social Media Cookies
  • Reklamecookies