Rådgivning Elcykel
Hvad koster en elcykel?
Hver morgen er det den samme gamle historie: Modvilligt stiger du op på din cykel, vinden pisker i dit ansigt, og for at fuldende oplevelsen ankommer du svedig på arbejde. Du har drømt om en elcykel i et stykke tid, men er stadig usikker på, om du skal købe en. For hvor meget koster en elcykel egentlig? Bare rolig, vi hjælper dig med alle dine spørgsmål. På denne side kan du læse om, hvad en elcykel koster, hvilke meromkostninger du bør tage højde for, og hvordan du kan finde ud af, hvilken cykel der passer til dig.
Hvad koster en elcykel?
Kvalitet og sikkerhed er vores topprioriteter. Du vil naturligvis gerne have glæde af din elcykel i lang tid, så du har brug for en god motor, pålidelige bremser og et robust stel. Cyklens kvalitet og batterikapacitet øges ofte med prisen. Hos Gazelle finder du elcykler fra 20.000 kr. Heldigvis er den bedste elcykel til dig ikke nødvendigvis den dyreste. Dit valg af model og eventuelle tilkøb er med til at afgøre den samlede pris på elcyklen.
Vores tip: Inden du køber en elcykel, er det klogt først at overveje, hvad du skal bruge cyklen til. På den måde bliver det nemmere at beslutte, hvilken elcykel der passer til lige netop dig, og i hvilken prisklasse du skal kigge. Se nogle af vores forskellige elcykler her:
Ekstra omkostninger til en elcykel
Ud over købsprisen er der også driftsomkostninger involveret. For eksempel har din elcykel brug for årlig vedligeholdelse, hvor du muligvis skal have udskiftet dele. Husk at overveje, om du skal tegne en forsikring og dermed også betale en merpris for det.
Vedligeholdelses- og reparationsomkostninger
For at undgå slitage anbefaler vi, at du får tjekket elcyklen hvert år. Korrekt vedligeholdelse og regelmæssige serviceeftersyn forlænger din elcykels levetid. På den måde kan du nyde den i længere tid! Det er også klogt at rengøre din cykel regelmæssigt, da snavs påvirker elcyklen. Du skal desuden altid sørge for et optimalt dæktryk, at kæde- eller remtrækket er renset, samt at du følger vores gyldne regler, når det kommer til batteriet.
Hvad koster en forsikring til en elcykel?
Der findes mange forskellige forsikringer til din elcykel. Hvor meget, din forsikring koster, afhænger af, hvad du ønsker dækket. Hvor længe skal din elcykel for eksempel skal være forsikret? Tager du fuld dækning, eller vil du bare have dækning mod tyveri? Hvert år bliver der i Danmark stjålet rigtig mange cykler, så det er ikke nødvendigvis så tosset en idé at tegne en cykelforsikring.
Hvor meget koster det at lade en elcykel op?
En elcykel medfører naturligvis også øgede udgifter til el. Ligesom med din mobil eller computer skal du oplade cykelbatteriet jævnligt. Hvor meget, det drejer sig om, afhænger af, hvor ofte og hvorlænge du oplader batteriet. Prisen på dit elforbrug afhænger også meget af din leverandør og den aktuelle elpris.
Hvor meget koster en Speed Pedelec?
Parkeringsproblemer, smalle gader eller trafikpropper: Det kan du let undgå med en hurtig elcykel eller Speed Pedelec. Sidstnævnte kan nå en hastighed på op til 45 km i timen! En Speed Pedelec kan derfor sammenlignes med en knallert, og den er dyrere end en traditionel elcykel. Hos os kan du vælge mellem forskellige Speed Pedelecs. Prisen for de hurtige elcykler er mellem 29.999 og 55.999 kr.
Tag en gratis prøvetur
Er du i tvivl om, hvilken elcykel der er bedst for dig? Heldigvis har vi en løsning, der gør valget lettere: Besøg et testcenter, og tag en prøvetur på forskellige elcykelmodeller. Udover muligheden for at prøve forskellige cykler får du også personlig rådgivning om, hvilken elcykel der passer til dig.
Spørg din elcykelforhandler!
Måske ved du allerede, hvilken elcykel du gerne vil have, men den har været utilgængelig online i et stykke tid? Der er en chance for, at en forhandler i dit område stadig har netop din ønskede elcykel på lager. Forhør dig gerne hos din forhandler på forhånd over telefonen, men du er også mere end velkommen til at kigge forbi!