Staycation: Hjemmeferie på din Gazelle elcykel

Har du planer om at tilbringe sommeren hjemme i år, så kommer vi her med et par gode cykelråd til, hvordan du kan sikre dig, at cykelferien bliver en sand fornøjelse!

Nyd den danske sommer på din Gazelle elcykel

Sommeren er lige om hjørnet, og undersøgelser viser, at interessen for at holde ferie hjemme er stigende, og dét forstår vi godt, for Danmark rummer masser af flotte naturlandskaber og kulturoplevelser, som er oplagte at udforske på din elcykel. Og når du cykler på en Gazelle elcykel kan du ovenikøbet nå vidt omkring på bare én enkelt dag, så du har altså rig mulighed for at skabe uanede mængder af uforglemmelige oplevelser sommeren over i selskab med dine nærmeste!

Udstyr til elcykel – cykeltasker

Uanset om du skal på en større eller mindre cykeltur er det vigtigt at have pakket alt det essentielle med, når du er ude og skabe nye cykelminder på din Gazelle elcykel. Her kommer Gazelles dobbelte cykeltaske med MIK-system dig til undsætning. Med det smarte kliksystem er det nemt at klikke taskerne fast på elcyklens bagagebærer, ligesom det er nemt at fjerne cykeltasken igen, når du har stop på cykelturen.

Den dobbelte cykeltaske fra Gazelle har en god rummelighed med i alt 32 liter, så du kan være sikker på at have plads til alt dit habengut. Tasken er endda også vandafvisende, og i tilfælde af ustadigt og vådt vejr skal du derfor ikke bekymre dig om, hvorvidt dine ting nu bliver beskyttet og holdt tørre.

Cykl længere med et dual-batteri

Byder sommeren på staycation og massevis af cykelstunder på din Gazelle elcykel, er det vigtigt, at du har helt styr på, hvor langt du kan cykle på en opladning, for der er nemlig forskel på, hvor langt du kan cykle på bare en opladning. Jo større kapacitet batteriet på din elcykel har, jo længere kan du cykle på én opladning. Hos Gazelle tilbyder vi batterier på en kapacitet mellem 300-630 Wh, men vil du gerne være ekstra godt klædt på til de længere cykelture i løbet af sommeren, så kan du vælge at investere i et dual-batteri, som har en kapacitet på helt op til 1000 Wh og fås til udvalgte elcykel modeller.

Du kan blive klogere på, hvilke andre faktorer som spiller ind på, hvor langt du kan køre på en opladning her.

Kategori:
Copyright © 2021 Koninklijke Gazelle

Dette Royal Dutch Gazelle websted anvender cookies til for eksempel at forbedre og analysere webstedet, til sociale medier og til at sikre, at du ser relevante reklamer. Når du klikker på ‘Acceptere’ giver du Royal Dutch Gazelle tilladelse til at anvende de cookies, der er indstillet, til vores websted.