Prøvekør en Gazelle elcykel hos din lokale forhandler

Mange af vores Gazelle-forhandlere har fået tre forskellige testcykler hjem, som du netop nu har mulighed for at prøvekøre. Læs med her og bliv klogere på de forskellige testcykler.

mand og kvinde med hjelm på elcykel.

Prøv det selv

En stor del af vores forhandlere landet over har tre forskellige testcykler stående, og dem har du nu mulighed for at prøvekøre ved blot at lægge vejen forbi din nærmeste Gazelle-forhandler.

Det drejer sig om elcyklerne Chamonix C7 HMS, Arroyo C5 HMB Elite og Ultimate C380 HMB, som tilsammen viser bredden i vores store sortiment af elcykler.

Og vi er faktisk af den overbevisning, at det er den allerbedste måde for dig at finde ud af, hvad det er, vi mener, når vi siger, at intet kører som en Gazelle! Og ved at prøvekøre flere forskellige elcykler bliver det faktisk nemmere at finde frem til den perfekte elcykel til netop dine behov.

Har du lyst til at prøvekøre testcyklerne kan du på forhånd booke en tid online hos din lokale Gazelle-forhandler, men du er også altid velkommen til blot at lægge vejen forbi den nærmeste.

Tag en prøvetur på Chamonix C7 HMS

Prøvekør en Gazelle elcykel Chamonix C7 HMS

Med en Chamonix C7 HMS fra Gazelle er du garanteret en ekstra komfortabel cykeloplevelse takket være dens brede dæk, ergonomiske håndtag, affjedrede forgaffel og ikke mindst justerbare frempind, der gør det muligt for dig altid at sidde i en behagelig siddeposition.

Elcyklen er desuden udstyret med en stærk centermotor fra Shimano, som gør den ideel til hverdagsbrug, hvad enten det er til pendling eller længere cykelture. Og så kommer elcyklen med batteri integreret i stellet, hvilket sikrer dig en stabil og afbalanceret cykeloplevelse.

Tag en prøvetur på Arroyo C5 HMB Elite

Prøvekør en elcykel Arroyo C5 HMB Elite

Arroyo C5 HMB Elite er en elcykel i velkendte Gazelle-kvalitet, så du kan være sikker på altid at opleve ægte cykelglæde, når du suser rundt fra A til B i hverdagen.

Elcyklen er udstyret med en pålidelig centermotor fra Bosch, kraftige skivebremser og vedligeholdelsesfrit remtræk, ligesom elcyklens affjedrede forgaffel, brede dæk, behagelige sadel og lædergreb på håndtagene er med til at give dig en ekstra komfortabel køreoplevelse.

Tag en prøvetur på Ultimate C380 HMB

Prøvekør en elcykel Ultimate C380 HMB

Med denne elcykel fra Gazelle får du ultimativ komfort, innovativt design og stærk motorkraft i én og samme sporty elcykel, hvilket gør den til en ultimativ fornøjelse at suse rundt på i hverdagen.

Ultimate C380 HMB er udstyret med førsteklasses Shimano-skivebremser til optimal bremsning, et Enviolo-gearnav til ubesværet gearskift, en stærk Bosch-centermotor og et indbygget batteri, som giver elcyklen et sikkert og stabilt vejgreb. Og sammen med elcyklens brede dæk, affjedrede forgaffel og aktive siddestilling får du cykelkomfort på højeste niveau.

Kategori:
Copyright © 2022 Koninklijke Gazelle

Denne webside bruger cookies til at forbedre og analysere webside og til at vise dig relevante annoncer. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies fra vores webside.

  • Funktionelle Cookies
  • Analytiske Cookies
  • Social Media Cookies
  • Reklamecookies