Elcykler fra Gazelle: Så langt kan du cykle på en opladning

Et af de oftest stillede spørgsmål blandt elcyklister er, hvor langt man kan cykle på en opladning. Der er flere faktorer, der spiller ind, når man skal svare på det spørgsmål. Det kommer nemlig an på din egen ydelse, din gennemsnitlige hastighed og hvor meget hjælp, du får fra motoren. Læs Gazelles guide og blive klogere på, hvor langt du kan cykle på en opladning.

Kvinde på rød cykel i skoven

Når du køber en elcykel er batteriet og motoren selvfølgelig nogle af de vigtigste komponenter. Hos Gazelle samarbejder vi med kvalitetsmærkerne Shimano Steps og Bosch, hvilket betyder, at du kan få motorer på mellem 40-75 Nm og batterier med en kapacitet mellem 300 – 630 Wh. Med dual-batteri kan du komme helt op på 1.000 Wh. (Fås til udvalgte modeller)

 Du kan læse mere om vores batterier her.

Derfor er der selvfølgelig forskel på, hvor langt du kan cykle på en opladning og det er klart, at et batteri med en større kapacitet vil give dig mulighed for at kunne cykle længere på én opladning. Der er dog også andre faktorer, der spiller ind på, hvor mange kilometer, du kan cykle på din Gazelle elcykel, før du skal oplade batteriet igen.

Vælg det rigtige batteri

Hos Gazelle har vi forskellige typer af batterier: Sølv-, guld-, platin- og diamantbatterier. Et sølvbatteri har en kapacitet på 300 Wh, og et diamantbatteri har en kapacitet på 630 Wh. Et guldbatteri medfølger de fleste af vores elcyker og har en kapacitet på 400- eller 418 Wh – afhængig af om det er fra Bosch eller Shimano Steps.

Batterierne er en af de dyrere komponenter på en elcykel, og derfor kan det være fristende at vælge det billigste batteri. Men det er vigtigt at tage højde for, at et batteri blive slidt i løbet af årene. Så et gennemsnitligt årligt fald i batterikapacitet på 3 % er ikke unormalt. Det betyder altså, at et platin-batteri på 500 Wh er efter fire år nede på ca. 400 Wh.

Derfor kan det være en god idé at opgradere standardbatteriet (300 Wh eller 400 Wh) til et større, når du investerer i en Gazelle elcykel.

Mand med elektrisk cykel

Hvor meget hjælp får du fra motoren?

En anden væsentlig faktor når du skal udregne rækkevidden på dit batteri, er, hvor meget hjælp, du får fra motoren på din elcykel.

På de fleste elcykler fra Gazelle kan du indstille motorhjælpen på fire forskellige niveauer: Eco, Tour, Sport og Turbo. 

Jo mere hjælp, du får fra motoren, jo kortere vil din rækkevidde på en enkelt opladning være. Hos Gazelle anbefaler vi, at din primære køretilstand er ”Tour”, da det er det bedste forhold mellem at kunne køre mange kilometer på en opladning og samtidig få hjælp fra motoren.

Det betyder selvfølgelig også noget, hvor meget kraft, du selv tilfører pedalerne. Du kan derfor overveje om din egen ydeevne er lav eller høj.

Disse tre faktorer påvirker rækkevidden mest

  • Din gennemsnitlige hastighed har betydning for, hvor meget batteri, motoren bruger. Jo hurtigere du kører, jo mere kraft skal motoren yde og det bruger batteri. Du kan se din gennemsnitsfart på  cykelcomputeren.
  • Luft i dækkene. Er dækkene på din Gazelle elcykel ikke pumpet korrekt vil det påvirke rækkevidden, da motoren vil bruge mere strøm.
  • Terræn, vindforhold, vejunderlag og årstid vil også påvirke rækkevidden.

Eksempler på udregning af rækkevidde

For at få en fornemmelse for, hvordan du kan udregne rækkevidden, har vi lavet et eksempel herunder.

En person på 90 kg, som i gennemsnit kører 22 km/t med ”Tour”-assistance fra motoren, vil kunne køre ca. 75 km. på en enkelt opladning med en Active Line-motor og et batteri på 400 Wh. Eksemplet er lavet med flad vej og ingen vindmodstand.

En person på 80 kg, som i gennemsnit kører 22 km/t med ”Eco”-assistance fra motoren, vil kunne køre ca. 118 km. på en enkelt opladning med en Active Line-motor og et batteri på 400 Wh. Eksemplet er lavet med flad vej og ingen vindmodstand. 

Det eneste, vi har ændret i det nederst eksempel, er personens vægt og assistance fra motoren.

Batteri til elektrisk cykel
Gazelle Grenoble | Den rigtige elcykel

Udregn selv rækkevidden for din Gazelle elcykel

Vil du se mere og prøve at justere vægt, vindmodstand og hjælp på motoren? Så kan du selv prøve på Bosch’ hjemmeside.

Jo mere detaljerede dine oplysninger er, jo mere nøjagtigt bliver dit resultat. Vær opmærksom på, at denne beregning kun gælder for Bosch-motorer, men det kan også give en god indikation, hvis din elcykel har en Shimano Steps-motor.

Kategori:
Copyright © 2024 Koninklijke Gazelle

Denne webside bruger cookies til at forbedre og analysere webside og til at vise dig relevante annoncer. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies fra vores webside.

  • Funktionelle Cookies
  • Analytiske Cookies
  • Social Media Cookies
  • Reklamecookies