Grand Gazelle Guide: Sådan vælger du den rigtige elcykel

Centermotor, rotationssensor, newtonmeter. Er det ren volapyk og er du et stort spørgsmålstegn? Vi forstår dig godt, men bare rolig, det er ikke så svært og uoverskueligt, som det lyder. Derfor har vi lavet en guide, der forklarer de vigtigste elementer ved elcyklen, og hjælper dig med at vælge den rigtige elcykel.

Gazelle Arroyo | Den rigtige elcykel

1. Kend dine cykelbehov

Det vigtigste, du skal gøre dig overvejelser omkring, når du skal vælge en ny elcykel, er, hvad du skal bruge den til. Du kan derfor stille dig selv disse fire spørgsmål:

  • Vejtype: Cykler jeg mest på flade eller bakkede veje?
  • Cykelafstand: Cykler jeg mest langt og ofte eller korte ture indimellem?
  • Anvendelse: Pendler jeg til arbejde i alt slags vejr, cykler jeg kun ærinder i ny og næ, cykler jeg lange ture og tager på cykelferie?
  • Individuelt: Vil jeg gerne have masser af motorkraft? Skal det føles som at cykle på en almindelig cykel uden motor? 

2. Valg af motor

Elcyklens motor kan være placeret tre steder:

  • I forhjulet (forhjulsmotor)
  • Centralt på elcyklen i krankboksen ved pedalerne (centermotor)
  • I baghjulet (baghjulsmotor)

Hos Gazelles er vores af elcykler med centermotor størst på grund af motorens fordele, ligesom vi oplever den største efterspørgsel på denne motortype.

Fordele ved centermotor

Vores centerdrevne elcykler er udstyret med motorer fra topmærkerne Bosch og Shimano.

Herunder er en række fordele ved elcykler med centermotor:

  • Elcykler med centermotor kan få den stærkeste motor med flest ”hestekræfter”
  • Optimal vægtfordeling, da motoren netop er centralt placeret
  • Findes med næsten lydløse motorer
  • Afbalanceret og klassisk cykeloplevelse
  • Kræver minimal vedligeholdelse
  • Nemt at skifte dæk, da der ikke skal håndteres en motor i hverken for- eller baghjul
  • Velegnet til pendling over længere og kuperede strækninger

Ulemper ved centermotor

Der er også ulemper ved en elcykel med centermotor:

  • Kan støje lidt mere
  • Lidt højere prisniveau

Fordele ved forhjulsmotor

Der er en række fordele ved en elcykel med motor i forhjulet:

  • En anelse billigere
  • Næsten lydløs motor
  • Velegnet til fladt terræn, pendling, bykørsel

Ulemper ved forhjulsmotor

Der er også en række ulemper ved en elcykel med motor i forhjulet

  • Forhjulsmotoren gør forhjulet tungere, og elcyklen kan derfor være tungere at styre
  • Det føles som at blive trukket afsted og minder ikke om en klassisk cykeloplevelse
  • Det er vanskeligere at lappe/skifte forhjulet, hvis dækket er punkteret
  • Ikke velegnet til bakket og kupperet terræn

4. Batteri

Hvilket batteri du har brug for, afhænger af en række faktorer:

  • Økonomi
  • Terræn, vind og vejr
  • Dæktryk, da en elcykel med et korrekt dæktryk cykler længere på en opladning
  • Egen vægt

Gazelles elcykler er udstyret med batteri fra Bosch, Shimano og Panasonic, hvor det er muligt at opgradere batteriet alt efter dine cykelbehov. 

Batteriet kan være placeret under bagagebæreren, på stellet eller integreret i stellet.

Placeringen af batteriet har betydning for selve cykeloplevelsen, og her er det bedst at prøve sig frem og mærke, hvad der tiltaler dig bedst. 

En tommelfingerregel er, hvis du har mulighed for at opgraderer batteriet ved købet af din elcykel, så gør det. Kapaciteten på batteriet falder nemlig over årene.

Newtonmeter
Hvilken motor du skal vælge, afhænger af dine cykelbehov, og hvor meget motorkraft du har brug for. Motorkraft oplyses i newtonmeter og svarer til bilens hestekræfter.

Jo højere Nm, jo mere motorkraft. 

Watt
Batterikapaciteten oplyses i watt-timer.

Jo højere watt-timetal, jo længere rækkevidde.

5. Rotationssensor og pedalkraftsensor

Din Gazelle elcykel kan enten være udstyret med rotationssensor eller pedalkraftsensor, som er smarte sensorer, der giver dig den optimale assistance, når du cykler. 

Rotationssensoren sender et signal til motoren, så snart du træder i pedalerne, så du skal træde minimalt i pedalerne og får maksimalt assistance, når du cykler.

Pedalkraftsensoren måler, hvor meget du træder i pedalerne. Jo hårdere du træder, jo mere assistance yder motoren, hvilket er ideelt til cykling i bakker. Det giver den mest dynamiske og mest naturlige måde at cykle.

6. Design

Det er ikke kun det tekniske, der er vigtig for valget af din elcykel. Design spiller for de fleste også en væsentlig rolle for cykeloplevelsen – og som så meget andet skal både design og funktion gå op i en højere enhed. 

Hos Gazelle finder du et bredt sortiment, og vi har både elcykler med et elegant, eksklusivt, feminint, maskulint eller sporty design.

Dertil har vi også elcykler, hvor stellets design har lav af- og påstigning, så du nemt kan nå jorden og komme af og på cyklen, når du er på farten.

 7. Prøvekør!

Gazelle anbefaler, at du altid prøvekører forskellige modeller hos din lokale Gazelle forhandler, inden du investerer i en elcykel.

Det er alfa omega for din cykeloplevelse, at du vælger den rigtige model. En ting er, hvad der på papiret passer til dine cykelbehov, en anden ting er følelsen – og den kan ikke beskrives, den skal mærkes

8. Hvorfor vælge en Gazelle?

I mere end 125 år har Gazelle bygget komfortable kvalitetscykler.

Alle Gazelles cykler bliver produceret i Gazelles hollandske, topmoderne Innovation & Production Centre, hvor elcyklerne samles og testes, inden de bliver sendt ud til vores forhandlere.

Gazelle er førerende i Holland og vinder stadigt større udbredelse i resten af verden.

Kategori:
Copyright © 2024 Koninklijke Gazelle

Denne webside bruger cookies til at forbedre og analysere webside og til at vise dig relevante annoncer. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies fra vores webside.

  • Funktionelle Cookies
  • Analytiske Cookies
  • Social Media Cookies
  • Reklamecookies